Carsten Fabricius er skaberen af RBL og har arbejdet med mennesker gennem mere end 25 år.
Uddannet psyko- & familieterapeut. Har drevet opholdssted for unge utilpassede, både med og uden diagnoser og deres familier i 16 år, samt støttekontaktopgaver i både enkeltmandsprojekter og familier, samt misbrugsbehandling.
Har skrevet klummer gennem næsten 10 år og holdt en række foredrag om RBL.
Har før dette arbejdet i fritidsklub, ungdomsklub, kostskole og som ledende lærer i specialklasse for unge mellem 12 og 18 år.
Samtidig har han gennem hele livet arbejdet med musik, lyd og video.
Lever i dag af sin psykoterapeutiske klinik i Behandlerhuset i Sorø, hvor der kommer klienter i alle aldre.
Carsten er 59 år, gift med Henriette gennem 25 år, har 5 børn og 6 børnebørn.
Denise Fabricius er 28 år, og har ét barn med sin kæreste Frederik. Hun har flere uddannelser bag sig, som alle udspringer af stor interesse i menneskers trivsel, eller mangel på samme.
Herunder er hun uddannet SSH siden 2010, SSA siden 2012, sygeplejerske siden 2017 og RBL-terapeut siden 2019, selvom hun dog har beskæftiget sig med metoden i mange år.
Desuden har hun også en 3-årig musikalsk grunduddannelse.
Hun har arbejdet i både psykiatri, på døgnopholdssted, enkeltmandsprojekter, med støttekontakt-opgaver, i hjemmepleje/hjemmesygepleje og på sygehus.
Ud over sin beskæftigelse med RBL arbejder hun på nuværende tidspunkt på Børne- og Ungeafsnittet, Slagelse Sygehus.