Biographie de Carsten Skovgaard Jensen
Carsten Skovgaard Jensen er uddannet folkeskolelærer. Han har bl.a. undervist i engelsk, tysk og fransk på Horsens Handelsskole og i dansk som andetsprog. Han har desuden udgivet en lang række bøger for tosprogede, lige fra komparativ fonetik til idiomer og rollespil i undervisningen.
Efter at have boet i Israel og siden besøgt landet et utal af gange har hans fokus imidlertid været på Mellemøsten.
Det er derfor indtil videre blevet til ni bøger, der spænder vidt - lige fra oprettelsen af Israel til islamisk antisemitisme, den israelske besættelse af Vestbredden og Gazastriben, sikkerhedsbarrieren, Israels palæstinensiske mindretal, udviklingen af det israelske atomvåben og Seksdageskrigen i et nyt perspektiv.